Søfartsmuseet i Helsingør

Aksel V. Jensen A/S udførte projektet for blandt andet installationer og køleanlæg. Køleanlægget er udført som grundvandskøling.

Museet er opført under jorden i Helsingør Værfts 150 meter lange tørdok. Over jorden er museet blot markeret af et glasværn og en tæt række af betonpullerter, der ikke er til fortøjning af skibe, men skal forhindre biler i at køre ned i hullet.

Indgangen finder man cirka midt i dokkens aflange hul, og herfra ledes man ned ad et skrånende brodæk, der er helt klædt i aluminium. Broen rammer dokkens modsatte væg og bevæger sig i et zigzag tilbage igen, hvor den går gennem dokvæggen. Broens værn bliver her til receptionens skranke, og det skrånende dæk fortsætter i museets skrånende gulv.

Arkitektonisk er museet tænkt som et stort rum, der løber uden om dokken. I plan er det skævt vinklet i forhold til dokken, så man ikke kun får varierende loftshøjder fra rampen, men også varierende rumbredde. Fire broer løber på tværs af gårdrummet, og de har alle glasafskærmede rum under sig.

De sørger for den interne forbindelse mellem dokkens sider, kig ud til dens imponerende gårdrum og tillader dagslyset at komme på besøg i det ellers mørke udstillingsrum. Under den ene bro er et cafeteria, under den anden er to auditorier, og under de to sidste, ankomstbroerne, findes skiftende udstillinger.

Teknisk har det været et kolossalt kompliceret byggeri. Selve sikringen af bygningen er en historie for sig, der ikke er plads til her, men den handler blandt andet om 461 stk. 40 meter dybe jordankre, der sørger for at grundvandet ikke skubber bygningen op af sit hul. Ankrene stikker op som svære akupunkturnåle i hele dokkens gårdrum.

Museet er kåret til verdens flotteste kulturbyggeri.